Fremtiden er grøn
Ravnsborg Enge er et moderne og ambitiøst
bud på fremtidens bæredygtige bydel.
– Ejerne bag Ravnsborg Enge
Projektet er udviklet med en overordnet vision om at skabe et leveområde, der tager hensynet til klimaet alvorligt – for planeten, lokalområdet og de kommende beboere.
Ravnsborg Enges ambition om at være en bydel drevet af grønne løsninger løser ikke klimakrisen på egen hånd, men er en del af en større bevægelse og positiv forandring. Derfor er Ravnsborg Enges bæredygtighedsstrategi udviklet med afsæt i FN’s verdensmål og Køge Kommunes klimaplan.
FN’s verdensmål sætter den globale kurs
Målenes forankring i Ravnsborg Enge skal sikre, at bydelens bæredygtige ambitioner følger den globale strategi og lever op til målsætningerne for en bæredygtig fremtid.
Køges klimaplan viser vejen
Køge Kommunes ’DK2020 Klimaplan’ rammesætter kommunens grønne omstilling, der med målet om at være CO2-neutral i 2050 på ambitiøs vis lever op til den nationale klimalov og Paris-aftalen.
Ravnsborg Enges bæredygtighedsstrategi bygger på udvalgte og relevante dele af både FN’s Verdensmål og Køge Kommunes klimaplan. Strategien fokuserer særligt på tre hovedkategorier:
• Infrastruktur: Varmeforsyning, mobilitet, affald
• Landskab: Biodiversitet, lokal afledning af regnvand, jordhåndtering
• Bygninger: Certificeret byggeri, CO2-regnskab, solceller
I Danmark udgøres omkring 34 % af det samlede energiforbrug og 16 % af landets samlede CO2-udledninger af opvarmning af bygninger. På verdensplan er det omtrent halvdelen af det globale energiforbrug og hele 40 % af de globale CO2-udledninger.
I Ravnsborg Enge får alle via kollektiv fjernvarme adgang til en bæredygtig, moderne og pålidelig varmeforsyning. Alle byggerier som bliver certificeret efter DGNB eller Svanemærket og skal desuden overholde lavenergiklassen.
I Danmark kommer omkring 29 % af landets samlede CO2-udledninger fra transport. 91 % af dette skyldes vejtransporten. På verdensplan er tallene henholdsvis 25 % for transport og herunder 78 % fra transporten på vejene.
I Ravnsborg Enge bliver fodgængere og cyklisterne prioriteret. Bydelen får en sikker og indbydende infrastruktur, som skal fremme tilgængeligheden og give en naturlig lyst til at bevæge sig rundt på cykel. Derfor bliver der også etableret et offentligt og fælles cykelværksted.
Øvrige grønne initiativer indebærer, at el-delebiler stilles til rådighed, og at alle p-pladser bliver klargjort med el-ladestandere. Ved offentlig parkering bliver der etableret el-ladestandere efter behov.
På verdensplan bliver der årligt produceret over 2 milliarder tons affald, hvoraf under 20 % bliver sorteret. I Køge Kommunes klimaplan er det en ambition, at der inden for særlig mad, tekstil-, elektronik- og byggeaffald stræbes efter højere sorterings- og genanvendelsesrater.
I Ravnsborg Enge tilskyndes øget sortering og genanvendelse af restprodukter. Alle boliger får monteret affaldssortering med mindst tre sorteringsmuligheder, og inden for maks. 100 meter fra alle boliger finder du en station til affaldssortering.
Der etableres derudover en genbrugs- og byttecentral, hvor upcycling af dine aflagte møbler, elektroniske produkter eller lignende kan finde sted, inden de får et nyt liv hos naboen.
Næsten samtlige danske naturarealer samt majoriteten af de dyr og organismer, der lever i dem, er i en tilstand, der hverken er stabil eller i forbedring. Biodiversitetens ringe vilkår er ikke blot et dansk fænomen, men er en del af en global biodiversitetskrise. Siden 1970 er det samlede antal af fisk, pattedyr, padder og reptiler faldet med 68 %.
Biodiversiteten skal blomstre i Ravnsborg Enge. Områdets naturarealer følger en samlet biodiversitetsstrategi, og monitorering og vurdering af biodiversitetens tilstand vil ske periodevis. Naturgenopretningen skal dokumenteres, og det sker blandt andet gennem en beplantning af primært hjemmehørende arter.
Det skal både komme naturen og dig, der bor i den nye bydel til gode, da du får en sprudlende natur at gå på opdagelse i lige uden for hoveddøren.
På verdensplan er vandstandene steget med omkring 24 cm. siden 1880, men det vil accelerere i det kommende århundrede. Med de nuværende udledninger af drivhusgasser forventes det, at vandstanden er steget med 2,2 meter i år 2100. Derudover skal vi vænne os til mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringer.
Ravnsborg Enge forholder sig til fremtidens klimaudfordringer, heriblandt en stigende mængde nedbør og eventuelle stormfloder. Områdets helhedsplan fokuserer på langsigtede løsninger, der ikke kun løser problemet, men også sikrer et attraktivt nærmiljø for de kommende beboere.
Regnvandsopsamling sker for eksempel på overfladen, så det kan indgå i rekreative områder som små, hyggelige damme. Derudover kan nedbøren visse steder genanvendes til eksempelvis havevanding eller bilvask.
Andelen af landbrugsareal i Danmark er faldet fra 74 % i 1960 til 60 % i dag. Dog er skovarealet også blevet højere, men en hel del er blevet konverteret til byudvikling. Arealændring indbefatter som regel, at jorden graves og tilpasses den nye anvendelse, og det skader jordbundsforhold og jordens biodiversitet.
Når en ny bydel skal opføres, kræver det, at en stor mængde jord graves op. Det skal håndteres så nænsomt som muligt. Store mængder af jorden skal genanvendes i området, hvor overskudsjord kan indgå i regnvejrshåndteringen, eller bruges til at skabe indbydende, rekreative områder. Al jord, der er egnet til genanvendelse, sælges som harpet muld eller anvendes på nærliggende landbrugsarealer.
Bygningscertificeringer udføres af en uvildig tredjepart, der dokumenterer byggeriets kvalitet. I Ravnsborg Enge bliver certificeringer med for eksempel DGNB eller Svanemærket anvendt aktivt til at definere konkrete målsætninger. De bliver et styrende værktøj, der skal sikre, at projektets bæredygtige visioner bliver til virkelighed.
Det er et erklæret mål, at Ravnsborg Enge skal have den maksimale bæredygtighed ud af de investerede kroner. Derfor bliver alle byggerier og boliger certificeret med anerkendte bæredygtighedscertificeringer, der evaluerer og kvalificerer bygningernes bæredygtighed. Der stilles højest mulige krav til alle byggerier, som ikke er boliger.
De skrappe krav bliver i nogle tilfælde undtaget for at sikre, at området er økonomisk inkluderende for alle.
Byggeprojekter er per natur ikke en klimavenlig proces. Herhjemme udgør produktioner af byggematerialer ca. 10 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Derudover udgør bygge- og anlægsaffald 35 % af det samlede affald. Når nye bygninger står færdige, bidrager de til posten med opvarmningen af bygninger, der står for 20 % af de samlede CO2-udledninger.
Selvom Ravnsborg Enge ikke kan blive et CO2-neutralt byggeprojekt, er det et erklæret mål, at bydelen har et målbart lavt CO2-aftryk. Det stiller høje krav til materialevalget i byggeriet samt den fremtidige drift af bygningerne. Det bliver sikret via skrappe krav til både boliger og fællesfaciliteter, der opføres i området, som alle skal overholde et accepteret maksimum af årlige CO2-udledninger.
I 2020 udledte den samlede danske elproduktion 5.2 mio. tons CO2. Det er 0,7 mio. tons lavere end det hidtidige rekordår i 2019 og det laveste niveau nogensinde målt i Danmark. Det går den rigtige vej, og det skyldes især, at vind- og solenergi år for år fortrænger fossile brændstoffer.
Ravnsborg Enge vil bidrage til den positive udvikling ved at fremme den vedvarende elforsyning i bydelen. Det skal ske gennem en lokal energiproduktion fra solceller, hvor alle bygninger på over 2 etager skal have 35 % af deres tage dækket af solceller.
Det betyder ikke, at der bliver gået på kompromis med den æstetiske kvalitet i arkitekturen. Alle synlige solceller skal derfor være bygningsintegrerede. Målsætningen er, at solenergien kan dække 50% af elforbruget i alle boliger på 1-2 etager.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret om udviklingen og øvrige relevante informationer.
"(Påkrævet)" indikerer påkrævede felter
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret
om udviklingen og øvrige relevante informationer.
"(Påkrævet)" indikerer påkrævede felter